Norske Jo Nesbø er tilbage med tiende bind i serien om politimanden Harry Hole.
Handling: På en afsidesliggende hospitalstue ligger en mand i koma. Ingen ved, om han nogensinde kommer til bevidsthed igen. Han er døgnovervåget af politiet, der har meget at spørge ham om, hvis han skulle vågne. Samtidig bliver en politimand fundet dræbt på det sted uden for Oslo, hvor der for mange år siden blev begået et mord, han var med at opklare. Også datoen er den samme. Da der i løbet af nogle måneder sker det samme for to andre politifolk, tegner et skræmmende mønstre sig. Ingen af de gamle mord blev opklaret, og nu er en brutal hævngerrig morder løs. Trods en massiv indsats står politiet på bar bund. Derfor samler Beate Lønn og Gunnar Hagen en uofficiel gruppe, der skal forsøge at finde alternative veje i efterforskningen. Men der er en, de savner i deres midte: Harry Hole.
Forrige bind Genfærd sluttede, så læserne sad med en uvished om Harry Hole var død eller ej. Politi er den direkte efterfølger, og det kan være svært at holde rede på navne og handling, hvis ikke man har læst Genfærd.
Historien er opbygget så læseren ofte er i tvivl om, hvem der tales om – er det Harry Hole eller er det en helt anden. Der er masser af navne at holde styr på og en del forviklinger, hvilket er bogens svagpunkt, men på underlig vis også er det, der er med til at gøre bogen spændende – hvis ellers læseren ikke har opgivet. Lige når man tror, at man har fundet den røde tråd, og er begyndt at nærme sig morderen, bliver tråden klippet over, og man er tilbage ved start. Der er mange forviklinger og ikke særlig mange hints. Men hold ud, den er det værd i længden. Og jeg lover, at du til sidst vil sidde og tigge efter endnu et bind i serien.
★★★★














