textgirl.dk

textgirl.dk header image 2

Fine notesbøger

februar 10th, 2012 · No Comments · Favoritter, Kreativitet

Jeg har en svaghed for notesbøger. Kan simpelthen ikke få for mange. Alle har de hver sin funktion. En til dagbog. En til to-do-lister. En med lister over bøger jeg gerne vil læse. En med lister over ord og sætninger jeg vil huske…og sådan fortsætter det.

Det er især et bestemt mærke jeg holder meget af – Moleskine. De verdensberømte notesbøger som det siges, at både Hemingway og Picasso benyttede sig af. Men det er nu ikke derfor jeg er så begejstret for dem. Det er på grund af kvaliteten, den praktiske elastik der holder bogen lukket, og ikke mindst på grund af den “hemmelige” lomme der findes bagerst i bogen – det der virkelig får den til at skille sig ud fra andre notesbøger. Lommen er helt fantastisk til at holde på kort, papirlapper og andre småting der er værd at gemme.

Moleskine findes i et hav af forskellige størrelser og farver. Fra den klassiske sorte til sprudlende farver som pink, grøn og blå. Med mellemrum produceres der en Limited Edition-serie. Der har blandt andet været en Woodstock-serie, en Peanuts (Radiserne)-serie og Star Wars. Næste skud på stammen har et dansk islæt. Det er nemlig en LEGO-serie.

De sorte notesbøger har små LEGO-mænd kravlende rundt på sig, og ser ganske enkelt fantastiske ud. For en Moleskine-addict som mig kribler det virkeligt i fingrene for at få fat på en af de fine notesbøger. Serien sælges fra marts, men kan allerede nu forudbestilles, hvis man vil være sikker på at få fat i en (eller flere) af dem.

 

Tags: ···

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment