Handling: I Anchorage, Alaska, bliver den prominente danske vulkanforsker Asger Vad brutalt myrdet i sit hjem sammen med sin hustru og deres søn. Drabsmanden har placeret ofrene rundt om et bord, og på dette står et dukkehus med fire små dukker. Men der mangler en ved bordet. Familiens 11-årige datter Marie er forsvundet. Politikommissær Daniel Trokic sendes til Alaska for at hjælpe med efterforskningen. Her bliver han sat sammen med kriminalassistent Angie Johnson, og deres jagt på en vanvittig drabsmand og den forsvundne pige fører dem rundt i Alaskas barske, sneklædte natur.

Under en sort himmel er sjette selvstændige bind i serien om den Århusiansk-kroatiske politimand Daniel Trokic, og den første af Inger Wolfs bøger jeg har læst. Efter mange anbefalinger, har hun længe stået på min ”MUST READ”-liste, og da Under en sort himmel kom med mig hjem fra årets krimimesse, blev det den jeg kastede mig over først.

Det gør bestemt ikke noget, at lægge ud med sjette bind i serien – ikke andet end, at jeg nu SKAL have fat i de foregående bøger, for hold nu op, hvor er den spændende. Personerne er interessante, plottet spændende og beskrivelserne af Alaska er så realistiske, at de får mig til at føle, at jeg ville træde ud i sneen med udsigt til bjerge og vulkaner, hvis jeg åbnede døren her på Frederiksberg. Fantastisk!

✭✭✭✭✭

Handling: Henning Juul bliver sat til at dække en sag om en gammel dement dame, der er fundet myrdet ganske bestialsk på det plejehjem hun bor. Samtidig bliver hans søster, justitsminister Trine Juul-Osmundsen, anklaget for at have forgrebet sig på en yngre, mandlig politiker. Medierne vejrer blod, og en hetz uden lige tager fart. Henning har, uden helt at forstår hvorfor, ikke haft noget med sin søster at gøre i sit voksne liv, men han engagerer sig alligevel i hendes sag, selv om Trine ikke vil vide af ham.

Det er ikke så lidt Henning Juul bliver udsat for af Hr. Enger, og lige som man tror, at det endelig begynder at lysne lidt for ham efter sin søns frygtelige død, får vi gennem søsterens tanker, et indblik i endnu et dyster kapitel af Juul-familiens historie.

Det er spændende og en smule nervepirrende, at følge Henning Juuls skæbne mens vi samtidig forsøger at opklare et meget uhyggeligt mord. Anmelderne i Norge kalder Blodrus for Engers bedste bog til dato. Jeg er ikke helt enig, men jeg glæder mig allerede til næste bog.

✭✭✭✭

Handling: Lige siden John Rebus blev tvunget på pension, har han arbejdet som civil medarbejder for Edinburghs Serious Crime Rewiew Unit – afdelingen for uopklarede sager, men han savner livet i frontlinjen. Da en tolv år gammel sag om en forsvundet ung kvinde lander på hans bord, kan han ikke modstå fristelsen til at igen få foden indenfor hos kriminalpolitiet. Typisk for Rebus overskrider han gang på gang den ene grænse efter den anden og omgås desuden diverse lyssky personer. Det falder ikke i alles smag – slet ikke den nye vicekommissær eller dennes kæreste, Rebus’ gamle kollega Siobhan Clarke. Også i afdelingen for Interne Affærer, kaldet ”Klagerne”, holder Malcolm Fox øje med Rebus – Fox er nemlig overbevist om, at Rebus er korrupt. Det eneste der optager Rebus er dog, at finde ud af sandheden om en række unge kvinder, som på mystisk vis er forsvundet.

Som gammel fan af John Rebus, er det dejligt at have ham tilbage i samme velkendte stil. Men det er på bekostning af Rankins nyeste hovedperson Malcolm Fox, som jeg faldt pladask for i første bog En intern affære. Han har denne gang fået en statistrolle, hvilket jeg synes er synd. Jeg havde gerne set de to dele hovedrollen. Men når det så er sagt, så bliver man stadig fanget af bogen – dog nok mere på grund af Rebus og hans særlig facon end det egentlige plot, men det ser jeg gerne gennem fingrene med, for jeg har savnet John Rebus.

★★★★

I en anden mands grav udkommer den 8. marts.

Jeg ønsker et rigtigt godt nytår til alle – må 2013 blive et helt fantastisk år.

Tiden er løbet fra mig og den dårlige samvittighed er begyndt at gnave. Jeg vil ønske alle en forsinket glædelig jul – håber I har haft nogle dejlige dage sammen med dem I holder af. Jeg er netop hjemvendt fra en uge i det jyske, hvor der er blevet hygget, julet, slappet af og spist alt for meget god mad og julegodter – men det har været skønt!

Handling: Mens Thor Belling stadig går og rydder op efter gangsteren Lothar Zolle (som vi hørte om i forrige bog, Den røde labyrint), bliver Anita Hvid sendt en tur til Nordspanien, hvor en verdensberømt dansk forfatter findes myrdet i sin lejlighed. NewAge-forfatteren Eigil Dahl har med sin succesfulde klassiker Det evige sted berørt mange menneskers liv, deriblandt også Anita Hvid, så det er med tungt sind og ikke helt upartiske øjne, at hun for første gang skal lede en efterforskning. Belling har ordre til at hjælpe til fra sidelinjen, hvis nødvendigt, men han deler ikke Hvids begejstring for forfatteren, hvilket skaber gnidninger. Men da en af Zolles håndgangne mænd går igen i Hvids efterforskning, må de to genoptage deres samarbejde.

Plottet omkring mordet på den stenrige forfatter er ganske spændende. Der er flere lag i karaktererne omkring Eigil Dahl, som langsomt pilles. Men det virker rodet, at der gennem Thor Belling kommer andre (uinteressante) sager ind i historien, uden egentlig betydning for plottet. Det kunne der godt strammes lidt op på. Lars Kjædegaards sprog er som altid pyntet med små finurligheder undervejs.

Alt i alt er det en spændende historie, og jeg ser frem til næste bind.

★★★

Efteråret indbyder til at vi sætter tempoet lidt ned, og nyder det der sker omkring os. Ja der er både regn og rusk, og som cyklist er jeg da heller ikke altid lige begejstret for vejrguderne, men der er så meget andet der opvejer våde bukser og kolde hænder. Fx en dag som i går, hvor solen skinnede og satte spotlight på efterårets smukke farver. Jeg tog en tur i Frederiksberg Have for at suge lidt efterårsstemning til mig og samle et par kastanjer – med Nat King Cole’s Autumn Leaves kørende som soundtrack i mit hoved.

Handling: Malcolm Fox og hans team bliver sendt af sted til en lille flække for at undersøge, hvorvidt tre kolleger til den dømte politimand Paul Carter har dækket over ham. Carter blev i sin tid angivet af sin egen onkel og derefter dømt for at have udnyttet en kvinde. Det ligner en simpel opgave for Fox og hans team, men da en mand pludselig findes skudt af en pistol der slet ikke burde eksistere, ser Fox det som sin opgave at grave sandheden frem selv om han både er uden for sit egentlige arbejdsområde og er oppe mod magtfulde kræfter der ikke skyr nogle midler for at stoppe ham.

Allerede i den første bog En intern affære, faldt jeg for Ian Rankins nye hovedperson Malcolm Fox – en melankolsk og lidt vemodig ”fætter” til den hedengangne, fandenivoldske og flabede John Rebus. På ydersiden er Fox ham der gør som det forventes. Han anses hverken for ambitiøs eller modig og gør sædvanligvis ikke et stort nummer ud af sig, men i Fortidens døde vækkes hans indre rebel om man så må sige, og han viser, at der bag det nydelige ydre findes en mand der ikke er bange for at bøje et par regler for sandhedens skyld.

Nogle mænd vil måske kalde Fox for lidt af en vatpik, når han tager sig endnu en Irn-Bru (skotsk sodavand) og ikke bider særligt mærke i de kvinder der gør sig til for ham. Men det er faktisk ret forfriskende at følge en politimand der ikke skal spille med musklerne på hver anden side og hverken hænger i et dårligt ægteskab eller skifter kvinder ud i takt med sine strømper. Fox er en kompleks mand med mange lag som Rankin syntes at afsløre lidt nyt af fra bog til bog. At Rankin desuden er en fantastisk ambassadør for Skotland er ikke at fornægte, og hans evne til at bruge landet og dets historie i sine plot er ganske enkelt fremragende.

Det er med spænding og næsten tilbageholdt åndedrag at jeg venter på den næste bog om Malcolm Fox (på engelsk) Standing in Another Man’s Grave der udkommer til foråret, her får han nemlig følgeskab af John Rebus. Jo den er god nok. John Rebus vender tilbage.

Fortidens døde udkommer d. 5. oktober.

✭✭✭✭

Handling: Alan Banks er taget på ferie i USA for at restituere efter et forlist forhold og tænke over sit liv. Alt imens udspiller der sig et drama hjemme i Eastvale. Banks gamle nabo og ven bliver skudt under en politiaktion i sit hjem, hvilket sætter gang i en kædereaktion der involverer Banks datter Tracy. Hun er blevet forelsket i en temmelig skidt fyr som pludselig må flygte fra nogle ubehagelige typer. Alt sammen får det fatale konsekvenser og da Banks returnerer hjem står han i et både personligt og professionelt dilemma.

Som bogens titel mere end antyder handler historien i høj grad om Alan Banks 24-årige datter Tracy. Efter en skuffende eksamen fra universitetet arbejder hun nu i en boghandel. Hun føler at hun står i skyggen af sin rockstjernebror og ikke får nok opmærksomhed fra sin far. At det skulle være nok til at opføre sig så dumt som hun gør er lidt tvivlsomt, og med den sparsomme baggrundsviden man har som læser, virker det i hvert fald en smule utroværdigt. Der er især en passage hvor vi ved at Tracy lyver, men vi får ikke noget forklaring på hvorfor – hvilket irriterer det mig.

Men når det er sagt, er der fuld fart over handlingen fra de første sider, og der sker uventede ting undervejs der øger spændingen. Men jeg er ikke helt oppe og ringe over bogen. Banks’ ”eventyr” i USA gør ikke meget for handlingen, det er derimod alt sammen noget vi har hørt før blot i en anden version og det er lidt skuffende. Men det er dog på ingen måde spild af tid at læse den.

Tracy udkommer d. 4. oktober.

✭✭✭

Jeg kan ikke følge med – tiden flyver jo af sted! Det er snart oktober og det er derfor tid til at kigge lidt tilbage på denne måneds farvoritter.

Flinke forfattere
Jeg har efterhånden mødt og interviewet rigtige mange spændende og flinke forfattere, men da jeg i starten af september havde en ”date” med Cilla og Rolf Börjlind, var det noget helt særligt. Jeg har beundret deres arbejde i mange år og nu skulle jeg altså sidde ansigt til ansigt med dem. De viste sig (naturligvis) at være utrolig søde og snaksaglige, og at blive ros for mit svenske sprog ved at Rolf Börjlind spørger mig om jeg er svensker, var bestemt en ekstra bonus. Havde meget lyst til at spørge dem, om de ikke ville tage mig med hjem til Stockholm. Du kan læse mit interview med Börjlind-parret på Krimifan.

Håndværkere
Visse mennesker har et ret dårligt ry, når det handler om at møde til tiden – de håndværkere høre til i den gruppe. Derfor er det helt fantastisk at opleve, at man har planlagt at få besøg af to kabel-tv-montører mandag kl. 10, og at de rent faktisk møder op mandag kl. 10. Og ikke nok med det – de ryddede også op og gjorde rent efter sig. Det kan jeg li’!

Matador
Det er 34 år siden at man begyndte optagelserne til tv-serien Matador. Instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet. Serien er blevet vist på tv flere gange, og hver gang sætter flere millioner danskere sig igen foran fjernsynet og følger livets gang i Korsbæk. Det er en helt fantastisk tv-serie og uden tvivl min danske yndlingsserie. Jeg har samtlige 24 afsnit på dvd men kigger alligevel med hver lørdag aften, nu hvor de er begyndt at vise den igen på DR1.

Familie
Jeg kommer oprindelig fra Jylland men har boet i København siden 1995. Da jeg flyttede herover havde jeg min dejlige moster Mary i byen, men da hun for en del år siden valgte at flytte tilbage til Jylland, har jeg ikke haft noget familie i København. Det er der nu blevet lavet om på, for min ene lillesøster er flyttet til byen for at læse på universitetet. Det er SÅ dejligt!

Stearinlys
Efteråret har indtaget landet og vejret er blevet mørkere. Mange bryder sig ikke specielt om denne tid på året. Det våde vejr og kulden der begynder at bide i kinderne når man cykler af sted om morgenen. Men jeg synes nu der er noget særligt over efteråret. Farverne skifter og det omskiftelige vejr indbyder til hygge og ikke mindst tændte stearinlys. Jeg er vild med at sidde i stearinlysenes skær med en varm drik og en god bog. Jeg har et hav af stager til både fyrfadslys, almindelige stearinlys og bloklys, og de bliver alle flittigt brugt i denne tid.